Nest

De nye indendørs møbler fra serien Nest er skabt af det danske designfirma, der igennem 60 år har specialiseret sig i flet af blandt andet rattan og kurvemøbler. Lounge stolen og lounge sofaen til to personer i rattanflet udgør en luftig kontrast til andre kompakte indemøbler. Nyhederne har håndværk og komfort i centrum, og det harmoniske danske design letter stil og stemning, hvor end lounge møblerne står.

”Møblerne i Nest serien er i sig selv en historie om, hvordan de er skabt, fordi håndværket bag  er synligt i det stærke flets lette udtryk. Hele møblet er et stykke geometri, der både skaber form og fortælling,” forklarer designer Johannes Foersom om nyhederne i Nest serien.

Designfirmaet Cane-line har skabt loung stolen, lounge sofaen og fodskamlen i samarbejde med de anerkendte danske designere Foersom & Hiort-Lorenzen, der også står bag skulpturelle skamler i samme serie.